Familien Ostermann Rytlig

Johan Mikael de Neergaard

Persondiagram

Forældre

Fader	Fødselsdato	Moder	Fødselsdato
Exam. jur og Kancelliråd Johan Thomas de Neergaard, til Tølløsegård	17/04/1745	Anne Joachimine Quistgaard, (de Neergaard)	18/08/1750

Partnere

Partner	Fødselsdato	Børn
Margrethe Grotum Møller (de Neergaard)	23/06/1786	Ida Cathrine de Neergaard Peter Carl Ferdinand de Neergaard Antoinette Joacminine de Neergaard Johanne Margrethe De Neergaard Luise Marie Birgitte de Neergaard Lucie Marie Birgitte de Neergaard (Qvist) Johan Andreas De Neergaard Sophie Jacobine De Neergaard Elisabeth Vilhelmine de Neergaard Ida Cathrine de Neergaard Henriette Neergaard Jacob de Neergaard Hansigne de Neergaard

Personbegivenheder

Begivenhedstype	Dato	Sted
Fødsel	11/01/1784	Tølløsegård
Dåb		Tølløse Kirke
Vielse	29/07/1803
Død	09/08/1837	Vivebrogård
Begravelse		Vive Kirkegård, Hadsund

Notater


Beskrivelse af Johan Mikael til Høstemark og Egensekloster Ejede Høestemark 1803-1813 og Egense Kloster, samt Store Restrup fra 1812-1822 og Vivebrogård fra 1824. Egensekloster, Store Restrup og Vivebrogård. Født i januar 1784, døbt i Tølløse kirke den 11 Januar 1784. død den 9 august 1837, på Vivebrogård. Gift d. 29 juli 1803 på Gudumlund med Margrethe Grotum Møller. f. 23 juni 1786, i Hasslevgårds mølle døbt 6 august i Als kirke. død 27 maj 1861 på Vivebrogård. Af Johan Michael og hans hustru Margrethe findes der ingen malerier eller tegninger, kun af Johan Michael er der et miniaturemaleri i guldramme fra hans ungdom. Af hans hustru Margrethe findes enkelte silhouetter, konturbilleder, Johan Michael de Neergaard og hans hustru Margrethe Grotum, er begravet på Vive kirkegård. Johan Michael de Neergaard. / store Restrup. I historisk samfunds årbog ” fra Himmerland og Kjær Herred ” årgang 1941 findes en artikel skrevet af Kr. Kolding om store Restrup Herregård og fæstebønder under gården. Her bliver gengivet, de dele af denne periode, som omhandler tiden, hvor de Neergaard stod som ejer af godset. Store Restrup blev oprettet som stamhus af Greve og Blå ridder Chr. Levetzau lige før sin død i 1776., og den senere ejer af store Restrup stamhus og gårde var Siegfred Victor Raben Levetzau til Kjærup 1742 til 1812. Han ændrede i 1811 stamhuset Store Restrup med tilhørende gårde til en substitution, hvorved hele godset blev en fri gård, og ifølge overenskomst blev overdraget til hans brodersøn Frederik Sophus Raben ( 1778 – 1818 ) som i 1812 solgte gods og gårde til Johan de Neergaard for 1. 350.000 rigsdaler. Da denne Frederik Sophus Raben døde i 1818, var der ingen mandlige efterkommere i hans slægt, hvorfor hans farbror Frederik Sophus Raben ( 1745 – 1820 ), nu arvede substitution for stamhuset Restrup, som var ændret til Det Raben Levetzauske Fideicommis. Efter hans død i 1820 gik det videre til hans ældste søn, Kammerjunker og Ritmester Frederik Raben Levetzau Hvitfeldt til Liselund og Kjærstrup ( 1784 – 1828 ). Det var ham Johan Michael de Neergaard havde sine opbrudsforhandlinger med. 1812 solgte Frederik Raben de forhenværende stamhus store Restrup til Johan Michael de Neergaard for 1.350.000 rigsdaler. Johan Michael de Neergaard udbetalte de 450.000 rigsdaler, mens broderen Peter Johansen de Neergaard gik i auktion for resten. Før Statsbankerotten solgte de Neergaard Nørlund, Torstedlund, og Ålbæk for 1.150.000 rigsdaler, så Johan Michael de Neergaard havde store Restrup gods for 200.000 rigsdaler, men en udbetaling på 100.000 rigsdaler, så han må have fået udbetalt 350.000 rigsdaler. Det var i pengekrisens tid. Da Johan Michael de Neergaard købte, stod pengene i ca. 1/10 af deres pålydende værdi, og ikke længe efter gik staten bankerot og ned skrev sine sedler yderligere til ca. 1/10 af, hvad de lød på. Ved gældsnedskrivningen tog man hensyn til, hvornår gælden var stiftet. Peter Johansen de Neergaard Kautionsforpligtelse blev nedskrevet til 30% af, hvad den lød på. 270.000 rigsdaler., antagelig er Johan Michael de Neergaards gæld blevet tilsvarende nedskrevet; i så fald har den kun været på 30.000 rigsdaler. Landbruget fik endnu 5 økonomiske gode år, før krisen satte ind, så havde Johan Michael de Neergaard været en dygtig landmand, burde han have haft Godset gældfrit og penge til. Hvordan det forholder sig dermed vides ikke; men i 1823 blev godset i alt fald stillet til auktion. I hovedbygningens sydvestre stue findes nogle mægtige billeder, der går fra panel til loft og fylder alle vægge – på nær pladserne over dørene, hvor der findes landskabsbilleder i en anden stil. De er engelsk og forestiller en parforcejagt, hvor man med heste og hunde jager hjortene trætte, for derefter at dræbe dem. Billederne er anskaffet af Johan Michael de Neergaard og skal have kostet 800 rigsdaler Rygtet siger, at betalingen af dem drev ham fra store Restrup, og det er nok sandt. Et oldebarn af Johan Michael de Neergaard har fortalt, at hans bedstemor ofte havde talt om de billeder, der drev dem fra gården. Men selv om han ikke havde anskaffet dem, havde han næppe stået krisen igennem, da den varede til omkring 1830. Broderen Peter Johansen de Neergaard havde ikke mindre end 16 herregårde en tid. Da krisen også blev ham for hård, reddede han sine godser ved at lade dem gå ind under statens administration til bedre tider, at han igen kunne overtage ansvaret for gårdene. Om Johan Michael de Neergaard fortæller hans efterkommere, at han tabte hovedet og gjorde opbud, og store Restrup blev udbudt til auktion 1823. Frederik Raben Lavetzau, der havde pant i det, måtte atter overtage store Restrup. også Nørlund, Ålbæk og Torstedlund havde han pant i, -- for 750.000 rigsdaler, derfor han gjorde udlæg hos enken efter den mand (Malte Ulrik Friis ), der havde købt gårdene hos Johan Michael de Neergaard. Efter bogen om Carl de Neergaard skrevet af P. F. Kock: Med titlen Carl de Neergaard) ( se under Carl Neergaard ) havde dennes fader Peter Johansen de Neergaard pant i de tre godser som kautionist for broderen Johan Michael de Neergaard. Det må være anden pant, og det har sagtens været ud fra disse krav Carl de Neergaard kunde købe dem for 33.000 rigsdaler sølv ved en 5 auktion, der blev holdt over gårdene i 1826, efter at de havde været udbudt 4 gange før uden at et eneste bud kom. I 1830 solgte Carl de Neergaard dem for 81.000 rigsdaler sølv til krigsråd Rasmus Conradsen. Under den diskussion, der gik forud for de store landbo reformer, var det ofte blev hævdet af dem, der var imod at løsne båndet mellem godsejer og bønder, at bønderne aldeles ikke kunne klare sig uden godsejerne formynderskab. Nu viste krisen, at selvejerbønderne, som helhed klarede sig bedre, end godsejerne gjorde. Når fæstebønderne i regel slap lempeligere end selvejerne, var det ikke fordi de gennemgående var mere energiske, men fordi den upersonlige kapitalmagt var mere hensynsløs i sine krav end en godsejerne. Godsejeren kunne sætte en fæstebonde fra gården efter en proces,; og var det så sikkert, at den nye, der fik fæstet, var mere værd end den bortviste,??? Fæstebønderne under store Restrup kunne så lidt som andre klare deres forpligtelser. Allerede i året 1806 mødte en gårdmand fra Sønderholm og bad sig fritaget for fæste, da han ikke var i stand til at besidde det. I 1820 foreligger der et tilbud Johan Michael de Neergaard til Stig Jacobsen om at fæste et hus til denne. Indfæstningen ( indskud ) er 8o rigsdaler årlig husafgift (husleje) 4 rigsdaler samt 2 dages arbejde i høst (antagelig høslet) og 2 dage i kornhøst. Han skal modtage huset i den stand hvori det findes, og sætte det i forsvarlig stand, dog uden bekostning. Fæstet gælder for hans og hustrus livstid. 80 rigsdaler indfæstning (indskud) af et hus var efter det års pengeværdi en mægtig sum, især da det ser ud til, at huset ikke har været i for god stand. Det kan tyde på, at kårene har været adskillige bedre for husmænd end for gårdmænd. 14 februar 1824 forlangte kammerjunker Raben – Huitfeldt – Levetzau, som skulle overtage Johan Michael de Neergaards opbudsbo. inventarium – syn og taksation afholdt 28 juli 1827 aflæst Johan Michael de Neergaard til Høstmark hans panteobligation til kammerjunker Frederik Sofus Raben for summa 750,000 rigsdaler d. cour. Mod første prioritets pant i Torstedlund, Nørlund og Ålbæk hovedgårde og godser for 605,000 r. d. cour. Og mod anden prioritets i Restrup hovedgård og gods for 145,000 rb. D. cour. Dateret 29 december 1812 kvitteret dato 18 maj 1827. Johan Michael de Neergaard godser ; Høstmark: Høstmark tilhørte i 1521 domkapitlet i Viborg. Enken Margrethe Grotum Wirchmester død året 1804, solgte ved en auktion Høstmark og Egensekloster for 88.000 rbdl, til Johan Michael de Neergaard i 1803, som 1813 solgte den med gods, m. m. for 255.000 rbdl, til kaptajn P.P.F. Mourier, død i 1815. *En tid ejedes høstmarken af Erik Christian Hvass , død i 1834. Hvis enke Johanne Margrethe de Neergaard atter solgte gården i 1854 for 90.000 rbdl sølv og 20.000 rbdl sedler til sin svigerfar Thyge Tygesen. Egenseklosteret Egenseklosteret tilhørte i middelalderen Mariager kloster. I 1826 blev Egensekloster (38 tdr. hartkorn. ) stillet i aktion af opbudskommisærerne i Etatsråd Peter Johan de Neergaards bo og købt af forpagter. Chr. Mørk. død 1840. Store Restrup Store Restrup er en gammel hovedgård, at dømme efter tingsvidne fra 1487. Sofus Raben U 1820 solgte i 1812 de 4 gårde til Johan Mikael de Neergaard til Høstmark, der gik fallit, hvorefter store Restrup m. gods i 1823 blev udlagt til det Raben – Levetzauske Fideikommis. Efter at ca. 550 ha. af store Restrup var blevet udstykket i små husmandslodder blev i året 1901 store Restrup solgt til H.P. de Neergaard, terpager og justitsråd Malling. Nørlund Nørlund skal efter sigende være fra 1484 men ikke bygget som et herresæde men som et røverskjul, med Restrup fulgte Nørlund til Johan Mikael de Neergaard, i 1812 afhændede Torstenlund, Albæk og Nørlund til Malte Ulrik Friis. død 1814. Vivebrogård Vivebrogård blev opført i 1768 af Niels Møller af parcellerne vive bro vive vorde m. m. Efter H. Svaneholm død kom Vivebrogård i 1824, som en gave til Johan Mikael de Neergaard 1837. Hans søn Peter Carl Ferdinand de Neergaard solgte Vivebrogård i 1865.

Beskrivelse af Johan Mikael til Høstemark og Egensekloster
Ejede Høestemark 1803-1813 og Egense Kloster, samt Store Restrup fra 1812-1822 og Vivebrogård fra 1824.

Egensekloster, Store Restrup og Vivebrogård. Født i januar 1784,
døbt i Tølløse kirke den 11 Januar 1784. død den 9 august 1837, på Vivebrogård.

Gift d. 29 juli 1803 på Gudumlund med Margrethe Grotum Møller.
f. 23 juni 1786, i Hasslevgårds mølle døbt 6 august i Als kirke.
død 27 maj 1861 på Vivebrogård.

Af Johan Michael og hans hustru Margrethe findes der ingen malerier eller tegninger, kun af Johan Michael er der et miniaturemaleri i guldramme fra hans ungdom.

Af hans hustru Margrethe findes enkelte silhouetter, konturbilleder,

Johan Michael de Neergaard og hans hustru Margrethe Grotum, er begravet på Vive kirkegård.

Johan Michael de Neergaard. / store Restrup.

I historisk samfunds årbog ” fra Himmerland og Kjær Herred ” årgang 1941 findes en artikel skrevet af Kr. Kolding om store Restrup Herregård og fæstebønder under gården.

Her bliver gengivet, de dele af denne periode, som omhandler tiden, hvor de Neergaard stod som ejer af godset.

Store Restrup blev oprettet som stamhus af Greve og Blå ridder Chr. Levetzau lige før sin død i 1776., og den senere ejer af store Restrup stamhus og gårde var Siegfred Victor Raben Levetzau til Kjærup 1742 til 1812.

Han ændrede i 1811 stamhuset Store Restrup med tilhørende gårde til en substitution, hvorved hele godset blev en fri gård, og ifølge overenskomst blev overdraget til hans brodersøn Frederik Sophus Raben ( 1778 – 1818 ) som i 1812 solgte gods og gårde til Johan de Neergaard for 1. 350.000 rigsdaler.

Da denne Frederik Sophus Raben døde i 1818, var der ingen mandlige efterkommere i hans slægt, hvorfor hans farbror Frederik Sophus Raben ( 1745 – 1820 ), nu arvede substitution for stamhuset Restrup, som var ændret til Det Raben Levetzauske Fideicommis.

Efter hans død i 1820 gik det videre til hans ældste søn, Kammerjunker og Ritmester Frederik Raben Levetzau Hvitfeldt til Liselund og Kjærstrup ( 1784 – 1828 ). Det var ham Johan Michael de Neergaard havde sine opbrudsforhandlinger med.

1812 solgte Frederik Raben de forhenværende stamhus store Restrup til Johan Michael de Neergaard for 1.350.000 rigsdaler.

Johan Michael de Neergaard udbetalte de 450.000 rigsdaler, mens broderen Peter Johansen de Neergaard gik i auktion for resten.

Før Statsbankerotten solgte de Neergaard Nørlund, Torstedlund, og Ålbæk for 1.150.000 rigsdaler, så Johan Michael de Neergaard havde store Restrup gods for 200.000 rigsdaler, men en udbetaling på 100.000 rigsdaler, så han må have fået udbetalt 350.000 rigsdaler.

Det var i pengekrisens tid. Da Johan Michael de Neergaard købte, stod pengene i ca. 1/10 af deres pålydende værdi, og ikke længe efter gik staten bankerot og ned skrev sine sedler yderligere til ca. 1/10 af, hvad de lød på.

Ved gældsnedskrivningen tog man hensyn til, hvornår gælden var stiftet.

Peter Johansen de Neergaard Kautionsforpligtelse blev nedskrevet til 30% af, hvad den lød på. 270.000 rigsdaler., antagelig er Johan Michael de Neergaards gæld blevet tilsvarende nedskrevet; i så fald har den kun været på 30.000 rigsdaler.

Landbruget fik endnu 5 økonomiske gode år, før krisen satte ind, så havde Johan Michael de Neergaard været en dygtig landmand, burde han have haft Godset gældfrit og penge til.

Hvordan det forholder sig dermed vides ikke; men i 1823 blev godset i alt fald stillet til auktion.

I hovedbygningens sydvestre stue findes nogle mægtige billeder, der går fra panel til loft og fylder alle vægge – på nær pladserne over dørene, hvor der findes landskabsbilleder i en anden stil. De er engelsk og forestiller en parforcejagt, hvor man med heste og hunde jager hjortene trætte, for derefter at dræbe dem.

Billederne er anskaffet af Johan Michael de Neergaard og skal have kostet 800 rigsdaler Rygtet siger, at betalingen af dem drev ham fra store Restrup, og det er nok sandt.

Et oldebarn af Johan Michael de Neergaard har fortalt, at hans bedstemor ofte havde talt om de billeder, der drev dem fra gården.

Men selv om han ikke havde anskaffet dem, havde han næppe stået krisen igennem, da den varede til omkring 1830.

Broderen Peter Johansen de Neergaard havde ikke mindre end 16 herregårde en tid. Da krisen også blev ham for hård, reddede han sine godser ved at lade dem gå ind under statens administration til bedre tider, at han igen kunne overtage ansvaret for gårdene.

Om Johan Michael de Neergaard fortæller hans efterkommere, at han tabte hovedet og gjorde opbud, og store Restrup blev udbudt til auktion 1823.

Frederik Raben Lavetzau, der havde pant i det, måtte atter overtage store Restrup. også Nørlund, Ålbæk og Torstedlund havde han pant i, -- for 750.000 rigsdaler, derfor han gjorde udlæg hos enken efter den mand (Malte Ulrik Friis ), der havde købt gårdene hos Johan Michael de Neergaard.

Efter bogen om Carl de Neergaard skrevet af P. F. Kock: Med titlen Carl de Neergaard) ( se under Carl Neergaard ) havde dennes fader Peter Johansen de Neergaard pant i de tre godser som kautionist for broderen Johan Michael de Neergaard.

Det må være anden pant, og det har sagtens været ud fra disse krav Carl de Neergaard kunde købe dem for 33.000 rigsdaler sølv ved en 5 auktion, der blev holdt over gårdene i 1826, efter at de havde været udbudt 4 gange før uden at et eneste bud kom.

I 1830 solgte Carl de Neergaard dem for 81.000 rigsdaler sølv til krigsråd Rasmus Conradsen.

Under den diskussion, der gik forud for de store landbo reformer, var det ofte blev hævdet af dem, der var imod at løsne båndet mellem godsejer og bønder, at bønderne aldeles ikke kunne klare sig uden godsejerne formynderskab. Nu viste krisen, at selvejerbønderne, som helhed klarede sig bedre, end godsejerne gjorde.

Når fæstebønderne i regel slap lempeligere end selvejerne, var det ikke fordi de gennemgående var mere energiske, men fordi den upersonlige kapitalmagt var mere hensynsløs i sine krav end en godsejerne.

Godsejeren kunne sætte en fæstebonde fra gården efter en proces,; og var det så sikkert, at den nye, der fik fæstet, var mere værd end den bortviste,???

Fæstebønderne under store Restrup kunne så lidt som andre klare deres forpligtelser.

Allerede i året 1806 mødte en gårdmand fra Sønderholm og bad sig fritaget for fæste, da han ikke var i stand til at besidde det.

I 1820 foreligger der et tilbud Johan Michael de Neergaard til Stig Jacobsen om at fæste et hus til denne.

Indfæstningen ( indskud ) er 8o rigsdaler årlig husafgift (husleje) 4 rigsdaler samt 2 dages arbejde i høst (antagelig høslet) og 2 dage i kornhøst.

Han skal modtage huset i den stand hvori det findes, og sætte det i forsvarlig stand, dog uden bekostning. Fæstet gælder for hans og hustrus livstid. 80 rigsdaler indfæstning (indskud) af et hus var efter det års pengeværdi en mægtig sum, især da det ser ud til, at huset ikke har været i for god stand.

Det kan tyde på, at kårene har været adskillige bedre for husmænd end for gårdmænd.

14 februar 1824 forlangte kammerjunker Raben – Huitfeldt – Levetzau, som skulle overtage Johan Michael de Neergaards opbudsbo. inventarium – syn og taksation afholdt

28 juli 1827 aflæst Johan Michael de Neergaard til Høstmark hans panteobligation til kammerjunker Frederik Sofus Raben for summa 750,000 rigsdaler d. cour. Mod første prioritets pant i Torstedlund, Nørlund og Ålbæk hovedgårde og godser for 605,000 r. d. cour. Og mod anden prioritets i Restrup hovedgård og gods for 145,000 rb. D. cour.

Dateret 29 december 1812 kvitteret dato 18 maj 1827.

Johan Michael de Neergaard godser ;

Høstmark:

Høstmark tilhørte i 1521 domkapitlet i Viborg.

Enken Margrethe Grotum Wirchmester død året 1804, solgte ved en auktion Høstmark og Egensekloster for 88.000 rbdl, til Johan Michael de Neergaard i 1803, som 1813 solgte den med gods, m. m. for 255.000 rbdl, til kaptajn P.P.F. Mourier, død i 1815.

*En tid ejedes høstmarken af Erik Christian Hvass , død i 1834. Hvis enke Johanne Margrethe de Neergaard atter solgte gården i 1854 for 90.000 rbdl sølv og 20.000 rbdl sedler til sin svigerfar Thyge Tygesen.

Egenseklosteret

Egenseklosteret tilhørte i middelalderen Mariager kloster.
I 1826 blev Egensekloster (38 tdr. hartkorn. ) stillet i aktion af opbudskommisærerne i Etatsråd Peter Johan de Neergaards bo og købt af forpagter. Chr. Mørk. død 1840.

Store Restrup

Store Restrup er en gammel hovedgård, at dømme efter tingsvidne
fra 1487. Sofus Raben U 1820 solgte i 1812 de 4 gårde til Johan Mikael de Neergaard til Høstmark, der gik fallit, hvorefter store Restrup m. gods i 1823 blev udlagt til det Raben – Levetzauske Fideikommis.

Efter at ca. 550 ha. af store Restrup var blevet udstykket i små husmandslodder blev i året 1901 store Restrup solgt til H.P. de Neergaard, terpager og justitsråd Malling.

Nørlund

Nørlund skal efter sigende være fra 1484 men ikke bygget som et herresæde men som et røverskjul, med Restrup fulgte Nørlund til Johan Mikael de Neergaard, i 1812 afhændede Torstenlund, Albæk og Nørlund til Malte Ulrik Friis. død 1814.

Vivebrogård

Vivebrogård blev opført i 1768 af Niels Møller af parcellerne vive bro vive vorde m. m. Efter H. Svaneholm død kom Vivebrogård i 1824, som en gave til Johan Mikael de Neergaard 1837. Hans søn Peter Carl Ferdinand de Neergaard solgte Vivebrogård i 1865.

Kilder

Beskrivelse	Side	Kvalitet	Information	Bevis
Bent Erik de Neergaard		Ved ikke	Ved ikke	Ved ikke
Karsten Wessel Eriksen		Ved ikke	Ved ikke	Ved ikke

Medier

Billeder

i59300924._szw565h3500_