Familien Ostermann Rytlig - Arkitekt RD Frederik Vilhelm Tvede

Persondiagram

Forældre

Fader	Fødselsdato	Moder	Fødselsdato
Johan Frederik Tvede	1797	Christine Sørensen Norup (Tvede)	1797

Partnere

Partner	Fødselsdato	Børn
Maren Ostermann (Tvede)	16/06/1836	Johanne Louise Tvede Arkitekt, RD, DM Christen Gotfred Tvede

Personbegivenheder

Begivenhedstype	Dato	Sted	Beskrivelse
Fødsel	13/05/1826	Sct. Jacob Sogn, Sokkelund Herred, København, Københavns Amt
Dåb	25/06/1826	Sct. Jacob Sogn, Sokkelund Herred, København, Københavns Amt
Konfirmation	27/11/1840
Folketælling	01/02/1850	Nybrogade 17, 3. sal, Staden, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt
Vielse	01/12/1857	Svallerup Kirke, Ars, Holbæk
Anden begivenhed	1871		Ridder af Dannebrog
Folketælling	01/02/1880	Nybrogade 18, Staden, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt
Folketælling	01/02/1890	Nybrogade 18, Staden, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt
Død	27/11/1891	Sct. Jacob Sogn, Sokkelund Herred, København, Københavns Amt	Begravet på Assistens Kirkegård

Notater


Tvede blev født i København som søn af skomagermester Johan Frederik Tvede og Christine f. Norup og havde et ganske usædvanligt tegnetalent, hvorfor han allerede som 13-årig (1839) kom på Kunstakademiet som elev hos G.F. Hetsch. Han blev samtidig snedkersvend 1845, men fortsatte sin kunstneriske uddannelse og vandt 1853 den store sølvmedalje som arkitekt, ligesom han med understøttelse fra forskellige sider (Den Reiersenske Fond, Det Classenske Fideicommis og Landhusholdningsselskabet) foretog flere udenlandsrejser. Han afbrød sine studier for at deltage i Treårskrigen som frivillig. Indtil krigen var han tillige tegnelærer ved Det tekniske Institut. 1857 ægtede han Marie Ostermann (f. 16. juni 1836), datter af købmand i Kalundborg Henrik Christoffer Ostermann og Louise Emilie f. Schou. Tvede havde bopæl i København til sin død i 1891.
Biografi Vilhelm Tvede var begavet med et usædvanligt tegnetalent og kom på Akademiet allerede som 13- årig. Som elev af G.F. Hetsch fik han tidligt smag for den nyromanske stil med lisener og rundbuefriser i røde mursten, som det ses i bl.a. Vedbæk og Humlebæk kirker og Nakskov hospital, men sit bedste ydede han i de mere jævne opgaver som de Classenske arbejderboliqer og de engelske rækkehuse i Toldbodgade, hvor facadeudtrykket er forenklet og planlægningen stram. Som kirkerestaurator var T. undertiden ret hårdhændet, men genopførelsen af midtertårnet i Kalundborg Kirke på sikre spor er vellykket. Konkurrencen om avlsbygninger for Landhusholdningsselskabet i 1857 gav ham en del opgaver inden for landbruget, hvor begejstringen for nye tekniske muligheder ofte er mærkbar (automatisk vanding, afløbssystemer og murede kappehvælv). Hovedbygningerne er dog mere traditionelle, undertiden med franske aner som f.eks. den nu nedrevne Rygård, hvor en høj, spids tårnhætte blandedes med kamtakkede blændingsgavle og rund- og fladbuede vinduer. Uddannelse Kunstakad. Kbh., elementarkl. jan. 1839, ornamentkl. marts 1840, ark.sk. jan. 1841, 1. bygn.sk. dec. 1841, 2. bygn.sk. marts 1843, ark.kl. dec. 1846, lille sølvmed. 1848, st. sølvmed. 1853; i snedkerlære 1842, svend 1845.

Tvede blev født i København som søn af skomagermester Johan Frederik Tvede og Christine f. Norup og havde et ganske usædvanligt tegnetalent, hvorfor han allerede som 13-årig (1839) kom på Kunstakademiet som elev hos G.F. Hetsch. Han blev samtidig snedkersvend 1845, men fortsatte sin kunstneriske uddannelse og vandt 1853 den store sølvmedalje som arkitekt, ligesom han med understøttelse fra forskellige sider (Den Reiersenske Fond, Det Classenske Fideicommis og Landhusholdningsselskabet) foretog flere udenlandsrejser. Han afbrød sine studier for at deltage i Treårskrigen som frivillig. Indtil krigen var han tillige tegnelærer ved Det tekniske Institut.

1857 ægtede han Marie Ostermann (f. 16. juni 1836), datter af købmand i Kalundborg Henrik Christoffer Ostermann og Louise Emilie f. Schou. Tvede havde bopæl i København til sin død i 1891.

Biografi

Vilhelm Tvede var begavet med et usædvanligt tegnetalent og kom på Akademiet allerede som 13- årig. Som elev af G.F. Hetsch fik han tidligt smag for den nyromanske stil med lisener og rundbuefriser i røde mursten, som det ses i bl.a. Vedbæk og Humlebæk kirker og Nakskov hospital, men sit bedste ydede han i de mere jævne opgaver som de Classenske arbejderboliqer og de engelske rækkehuse i Toldbodgade, hvor facadeudtrykket er forenklet og planlægningen stram. Som kirkerestaurator var T. undertiden ret hårdhændet, men genopførelsen af midtertårnet i Kalundborg Kirke på sikre spor er vellykket. Konkurrencen om avlsbygninger for Landhusholdningsselskabet i 1857 gav ham en del opgaver inden for landbruget, hvor begejstringen for nye tekniske muligheder ofte er mærkbar (automatisk vanding, afløbssystemer og murede kappehvælv). Hovedbygningerne er dog mere traditionelle, undertiden med franske aner som f.eks. den nu nedrevne Rygård, hvor en høj, spids tårnhætte blandedes med kamtakkede blændingsgavle og rund- og fladbuede vinduer.

Uddannelse

Kunstakad. Kbh., elementarkl. jan. 1839, ornamentkl. marts 1840, ark.sk. jan. 1841, 1. bygn.sk. dec. 1841, 2. bygn.sk. marts 1843, ark.kl. dec. 1846, lille sølvmed. 1848, st. sølvmed. 1853; i snedkerlære 1842, svend 1845.

Kilder

Beskrivelse	Kvalitet	Information	Bevis
Dansk Wikipedia	Ved ikke	Ved ikke	Ved ikke
Gitte Jonassen	Ved ikke	Ved ikke	Ved ikke
Kunstindeks Danmark	Ved ikke	Ved ikke	Ved ikke
rosenkilde.nu	Ved ikke	Ved ikke	Ved ikke