Familien Ostermann Rytlig

Kragh Friderich Marstrand

Persondiagram

Forældre

Fader	Fødselsdato	Moder	Fødselsdato
Spisevært Peter Marstrand	1764	Elisabeth Petersdatter Møller	17/04/1776

Partnere

Partner	Fødselsdato	Børn
Dorothea Cathrine Aschengreen (Marstrand)	01/04/1808	Kaptain Peter Frederik Marstrand

Personbegivenheder

Begivenhedstype	Dato	Sted	Beskrivelse
Fødsel	04/05/1804	Helsingør
Dåb		Helsingør Kjøbstad, Sankt Mariæ sogn, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt
Vielse	10/05/1833	I hjemmet, Helsingør Domsogn, Helsingør Kjøbstad, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt
Folketælling	18/02/1834	Strandgaden 135, Helsingør Kjøbstad, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt
Folketælling	18/02/1834	Strandgaden 135, Helsingør Kjøbstad, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt
Folketælling	01/02/1840	Strandgaden 133, Helsingør Kjøbstad, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt
Folketælling	01/02/1850	Strandgaden 133, Helsingør Kjøbstad, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt
Folketælling	01/020/1855	Strandgaden 133, Helsingør Kjøbstad, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt
Folketælling	01/02/1860	Strandgaden 133, Helsingør Kjøbstad, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt
Folketælling	01/02/1870	Strandgaden 133, Helsingør Kjøbstad, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt
Folketælling	1880	Strandgade 71. Helsingør Kjøbstad, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt
Død	19/12/1887	Strandgade 71. Helsingør Kjøbstad, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt	Dødsårsag: Bronkitis
Begravelse	27/12/1887

Notater


K. F. Marstrand Skibsudstyr, befragtningsagenter, spedition, klarering samt vinimport. Grundl. d. 1. maj 1833 af Kragh Fr. Marstrand (f. 1804, d. 1887). I 1875 trak Marstrand sig tilbage og overdrog forretninger til P. J. Razga og N. A. C. Sørensen. Efter sidstnævntes død i 1892 var Razga eneindehaver indtil 1906, da forretningen overtoges af F. C. Brûnnich (f. 1853, d. 1920) og P. V. Svendsen (f. 1869, d. 1943). Efter sidstnævntes død overtoges firmaet af Julius Kopp (f. dec. 1871). K. F. Marstrand's Eftf. var indehaver af skibsagenturfirmaet Chr. Schierbeck's senere Eftf. (se dette). Den 13. febr. 1934 blev firmaet Sophus Rasmussen overtaget og videreført af K. F. Marstrand's Eftf. Adresse: Strandgade 69-71, Helsingør. Kilde: Kraks: Danmarks ældste forretninger. (1950) http://www.coneliand.dk/Danmarks%20aeldste%20forretninger/DAEF%20300-399/Side_390_Mark_-_Mart.html
K. F. MARSTRANDS EFTERF. Efter en solid handelsuddannelse hos køb mand J. C. Dreyer nedsatte den 29-årige Kragh Frederik Marstrand sig den 1. maj 1833 som selvstændig købmand i Helsingør med domicil i Strandgade 71, hvorfra han med held rekommanderede sig til såvel lokale som fremmede skippere. Dygtighed, ærlighed og pålidelighed var egenskaber, som Marstrand besad. Et ubetinget krav til enhver, der ville gøre sig gældende i den hårde konkurrence om skippernes gunst. Stejl og målbevidst oparbejdede Marstrand sit firma, som fra 1834 tillige omfattede skipperhushold. Med Sundstoldens ophævelse i 1857 var grundlaget for al klareringsvirksomhed med ét slag borte, men dette betød på in gen måde, at det forretningsliv, der stod i forbindelse hermed også forsvandt, tværtimod. I årene efter 1857 kom der fortsat mange skibe til byen for at proviantere, og Helsingør vedblev længe med at være ordrehavnen for fragter til og fra Østersøen. Når det hed, at byen var lammet, og hele dens næringsliv stagnerede, er det kun en del af sandheden. Det er klart, at det kunne mærkes, når kun knapt 5.728 skippere mod omkring 20.000 i årene forud for sundstol dens afløsning gik i land. Men til gengæld kan det med nogen rimelighed siges, at de skippere, der gik i land, efter at de ikke læn gere var tvunget dertil, gjorde det i forret ningsøjemed. Fordelingen var 158 danske, 1232 norske, 601 svenske, 251 russiske, 500 prøjsiske, 246 mecklenborgske, 15 lybske, 19 hamborgske, 560 hollandske, 220 hannovanske, 8 bremerske, 58 oldenborgske, 6 belgiske, 179 franske, 56 nordamerikanske, 1542 engelske, 77 napolitanske, 1 portugisisk og endelig 2 sardinske. Under indtryk af handelskrisen i 1857- 58 og med de muligheder byen tilsyneladende kunne byde på i fremtiden, flyttede mange dog fra byen. De fremmede var de første til at bryde op, og i løbet af nogle år mindskedes indbyggertallet med omkring 10% eller knapt 1000 personer. Men mange af skibsprovianteringsfirmaerne fortsatte fortrøstningsfuldt. Blandt disse finder man K. F. Marstrand, der ufortrødent fortsatte som skibsprovianteringshandler, samtidig med at han blev reder for flere sejlskibe. K. F. Marstrands virksomhed var i det hele taget i god gænge, hvilket også klart fornemmes i de bevarede protokoller og forrretningskorrespondancen. Skibsfarten gennem Øresund var i markant vækst henimod århundredskiftet, og der var færre til at dele forretning og fortjeneste. Men det er også kendetegnende, at indehaverne af skibsprovianteringsfirmaerne fortsat hørte til de højst skatteansatte i byen, om end der her kan spores en vigende tendens fra slutningen af 1860’erne, som bliver mere markant i løbet af 1870’erne og 1880’erne. Endnu i slutningen af 1860’erne eksisterede der 22 handelsfirmaer, hvoraf 9 stadig befattede sig med skipperhus. Det er i denne forbindelse bemærkelsesværdigt, at der netop i årene umiddelbart efter Sundtoldens ophævelse blev oprettet et helt nyt provianteringsfirma, nemlig I. Th. Lund’s. Dette var dog atypisk, og provianteringsvirksomhedens dage var som sådan talte. I en alder af 71 år trak K. F. Marstrand sig tilbage til fordel for sønnen P. E Marstrand, der imidlertid døde et par år efter. K. F. Marstrand overlod da firmaet til købmand N. A. C. Sørensen og nevøen, ungareren Poul Julius Razga, der i 1874 tegnede borgerskab som købmand. Begge havde været i købmandslære hos den gamle Marstrand. Firmaet var stadig i god gænge, da grundlæggeren døde i 1887. Nogle år senere døde Sørensen, og efter Razgas død i1906 blev forretningen overtaget af kaptajn Frederik Christian Brünnich og Peter Valdemar Svendsen, der ligeledes havde lært købmandsskab i firmaet. Da K. E Marstrands Eftf. i 1913 købte ejendommen Strandgade 73, var ejendommen nr. 69 allerede lagt til. Omkring en snes ansatte havde på dette tidspunkt deres udkomme i firmaet. Der var også en del at tage vare på. Ud over skibsproviantering- og udrustning omfattede firmaet spedition, befragtning, agentur for passagerrederier, havariagenturer og agent for Schweiz, ligesom det repræsenterede Lloyds verdenskendte klassifikationsfirma i London. I 1943 overtog P. V. Svendsens svigersøn Julius Kopp virksomheden, og han efterfulgtes igen af sønnen N. E. Kopp. K. F. Marstrands Eftf. blev i 1973 overtaget af Skandinavisk Linietrafik. Kendetegnende for de vekslende indehavere har været stoltheden over forretningens historie og ærbødigheden for dens traditioner, vinduerne ud mod gaden de grønmalede skodder, det årede butiksinventar med købmandsdisk, væg- og skabsreoler skuffer, vinfade og ankre med de gamle på skrifter om rom, genever og andet godt. Hertil en vederhæftig udstilling af alskens skibsfornødenheder, der med tovværksrullerne ligeledes indtager en del af butikkens hvidskurede gulv strøet med sand. Bag butikken er den gamle skipperstue stadig bevaret. På væggene hænger et kamferbarometer, billeder, dokumenter og kuriosa fra nær og fjern. Endelig duften af tjære og tovværk med et anstrøg af forskellige krydderier og petroleum. Den 31. januar 1982 var sidste åbningsdag for K. F. Mar strands Eftf’s hæderkronede skibsprovianteringshandel. Den lukker som den sidste af sin slags i Helsingør om end Strandgade 73 fortsat er domicil for en vinforretning nemlig Strandgades vinhandel Kilde: Øresundstolden - en kilde til. Vinens historie og dens betydning for Helsingør af Kenno Pedersen - side 111 - 113. https://slaegtsbibliotek.dk/929561.pdf

K. F. Marstrand
Skibsudstyr, befragtningsagenter, spedition, klarering samt vinimport.
Grundl. d. 1. maj 1833 af Kragh Fr. Marstrand (f. 1804, d. 1887).
I 1875 trak Marstrand sig tilbage og overdrog forretninger til P. J. Razga og N. A. C. Sørensen.
Efter sidstnævntes død i 1892 var Razga eneindehaver indtil 1906, da forretningen overtoges af F. C.
Brûnnich (f. 1853, d. 1920) og P. V. Svendsen (f. 1869, d. 1943). Efter sidstnævntes død overtoges firmaet af Julius Kopp (f. dec. 1871).
K. F. Marstrand's Eftf. var indehaver af skibsagenturfirmaet Chr. Schierbeck's senere Eftf. (se dette).
Den 13. febr. 1934 blev firmaet Sophus Rasmussen overtaget og videreført af K. F. Marstrand's Eftf.
Adresse: Strandgade 69-71, Helsingør.
Kilde: Kraks: Danmarks ældste forretninger. (1950)
http://www.coneliand.dk/Danmarks%20aeldste%20forretninger/DAEF%20300-399/Side_390_Mark_-_Mart.html

K. F. MARSTRANDS EFTERF.
Efter en solid handelsuddannelse hos køb mand J. C. Dreyer nedsatte den 29-årige Kragh Frederik Marstrand sig den 1. maj 1833 som selvstændig købmand i Helsingør med domicil i Strandgade 71, hvorfra han med held rekommanderede sig til såvel lokale som fremmede skippere. Dygtighed, ærlighed og pålidelighed var egenskaber, som Marstrand besad. Et ubetinget krav til enhver, der ville gøre sig gældende i den hårde konkurrence om skippernes gunst. Stejl og målbevidst oparbejdede Marstrand sit firma, som fra 1834 tillige omfattede skipperhushold.

Med Sundstoldens ophævelse i 1857 var grundlaget for al klareringsvirksomhed med ét slag borte, men dette betød på in gen måde, at det forretningsliv, der stod i forbindelse hermed også forsvandt, tværtimod. I årene efter 1857 kom der fortsat mange skibe til byen for at proviantere, og Helsingør vedblev længe med at være ordrehavnen for fragter til og fra Østersøen. Når det hed, at byen var lammet, og hele dens næringsliv stagnerede, er det kun en del af sandheden. Det er klart, at det kunne mærkes, når kun knapt 5.728 skippere mod omkring 20.000 i årene forud for sundstol dens afløsning gik i land. Men til gengæld kan det med nogen rimelighed siges, at de skippere, der gik i land, efter at de ikke læn gere var tvunget dertil, gjorde det i forret ningsøjemed. Fordelingen var 158 danske, 1232 norske, 601 svenske, 251 russiske, 500 prøjsiske, 246 mecklenborgske, 15 lybske, 19 hamborgske, 560 hollandske, 220 hannovanske, 8 bremerske, 58 oldenborgske, 6 belgiske, 179 franske, 56 nordamerikanske, 1542 engelske, 77 napolitanske, 1 portugisisk og endelig 2 sardinske.

Under indtryk af handelskrisen i 1857- 58 og med de muligheder byen tilsyneladende kunne byde på i fremtiden, flyttede mange dog fra byen. De fremmede var de første til at bryde op, og i løbet af nogle år mindskedes indbyggertallet med omkring 10% eller knapt 1000 personer.

Men mange af skibsprovianteringsfirmaerne fortsatte fortrøstningsfuldt.

Blandt disse finder man K. F. Marstrand, der ufortrødent fortsatte som skibsprovianteringshandler, samtidig med at han blev reder for flere sejlskibe. K. F. Marstrands virksomhed var i det hele taget i god gænge, hvilket også klart fornemmes i de bevarede protokoller og forrretningskorrespondancen.

Skibsfarten gennem Øresund var i markant vækst henimod århundredskiftet, og der var færre til at dele forretning og fortjeneste. Men det er også kendetegnende, at indehaverne af skibsprovianteringsfirmaerne fortsat hørte til de højst skatteansatte i byen, om end der her kan spores en vigende tendens fra slutningen af 1860’erne, som bliver mere markant i løbet af 1870’erne og 1880’erne.

Endnu i slutningen af 1860’erne eksisterede der 22 handelsfirmaer, hvoraf 9 stadig befattede sig med skipperhus. Det er i denne forbindelse bemærkelsesværdigt, at der netop i årene umiddelbart efter Sundtoldens ophævelse blev oprettet et helt nyt provianteringsfirma, nemlig I. Th. Lund’s.

Dette var dog atypisk, og provianteringsvirksomhedens dage var som sådan talte.

I en alder af 71 år trak K. F. Marstrand sig tilbage til fordel for sønnen P. E Marstrand, der imidlertid døde et par år efter. K. F. Marstrand overlod da firmaet til købmand N. A. C. Sørensen og nevøen, ungareren Poul Julius Razga, der i 1874 tegnede borgerskab som købmand. Begge havde været i købmandslære hos den gamle Marstrand.

Firmaet var stadig i god gænge, da grundlæggeren døde i 1887. Nogle år senere døde Sørensen, og efter Razgas død i1906 blev forretningen overtaget af kaptajn Frederik Christian Brünnich og Peter Valdemar Svendsen, der ligeledes havde lært købmandsskab i firmaet.

Da K. E Marstrands Eftf. i 1913 købte ejendommen Strandgade 73, var ejendommen nr. 69 allerede lagt til. Omkring en snes ansatte havde på dette tidspunkt deres udkomme i firmaet. Der var også en del at tage vare på. Ud over skibsproviantering- og udrustning omfattede firmaet spedition, befragtning, agentur for passagerrederier, havariagenturer og agent for Schweiz, ligesom det repræsenterede Lloyds verdenskendte klassifikationsfirma i London.

I 1943 overtog P. V. Svendsens svigersøn Julius Kopp virksomheden, og han efterfulgtes igen af sønnen N. E. Kopp.

K. F. Marstrands Eftf. blev i 1973 overtaget af Skandinavisk Linietrafik.

Kendetegnende for de vekslende indehavere har været stoltheden over forretningens historie og ærbødigheden for dens traditioner, vinduerne ud mod gaden de grønmalede skodder, det årede butiksinventar med købmandsdisk, væg- og skabsreoler skuffer, vinfade og ankre med de gamle på skrifter om rom, genever og andet godt. Hertil en vederhæftig udstilling af alskens skibsfornødenheder, der med tovværksrullerne ligeledes indtager en del af butikkens hvidskurede gulv strøet med sand. Bag butikken er den gamle skipperstue stadig bevaret. På væggene hænger et kamferbarometer, billeder, dokumenter og kuriosa fra nær og fjern. Endelig duften af tjære og tovværk med et anstrøg af forskellige krydderier og petroleum.

Den 31. januar 1982 var sidste åbningsdag for K. F. Mar strands Eftf’s hæderkronede skibsprovianteringshandel. Den lukker som den sidste af sin slags i Helsingør om end Strandgade 73 fortsat er domicil for en vinforretning nemlig Strandgades vinhandel

Kilde: Øresundstolden - en kilde til. Vinens historie og dens betydning for Helsingør af Kenno Pedersen - side 111 - 113.

https://slaegtsbibliotek.dk/929561.pdf